Jeg er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og nylig Ph.d. fra Université de Montréal. Jeg har siden 2014 forsket i illegale online narkomarkeder på mørkenettet, og skrev min Ph.d. i the Darknet Anonymity Research Centre. Jeg har tidligere arbejdet i Familieplejen i København, Toldkontrollen i SKAT og ved Center for Rusmiddelforskning.
Min forskning har siden 2014 beskæftiget sig primært med online narkomarkeder. Jeg har særligt arbejdet med data indsamlet online, og beskæftiget mig med markederne som platformsøkonomier. I min afhandling studerede jeg produktionen af tillid, men jeg har også arbejdet med narkotikapriser, overlappet mellem politik og kriminalitet. Jeg har arbejdet sammen med ledende forskere i både Skandinavien og internationalt, og har arbejdet med kvantitativ tekstanalyse, online data (webcrawling), multilevel regression, stofpriser, stoftrafficking, tillid, svindel, cybercrime, social kontrol og økonomisk sociologi. Min forskning er publiceret i flere internationale tidsskrifter, herunder International Journal of Drug Policy, British Journal of Criminology, Global Crime og American Behavioral Scientist. Min afhandling blev indstillet til rektorens æresliste ved Université de Montréal.
Fagligt er jeg optaget af illegale markeder, men ikke kun online. For nyligt har jeg arbejdet med sammenligninger mellem online og offline data, samt populariteten af syntetiske opioider. Jeg ser frem til at møde og samarbejde med nye kolleger, og lære de studerende ved AAU at kende.
Kontakt:
Fibigerstræde 13, lokale 82
Tlf.: 9940 7368
E-mail: ramuan@socsci.aau.dk