Brug af kunstig intelligens øges i mange faggrupper, og nu skal lektor Ninna Meier og lektor Kasper Trolle Elmholdt undersøge anvendelsen af kunstig intelligens ved 112-opkald med særligt fokus på hvorledes denne teknologi påvirker beslutningsprocesser og den faglige ekspertise i forbindelse med ibrugtagning. Projektet gennemføres i samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

I 2019 blev der konstateret 5.151 hjertestop uden for hospitalet, og i disse tilfælde vil der ofte ringes til en vagtcentral, som hurtigt skal detektere hjertestoppet og sende en ambulance til stedet samt instruere den som ringer i at påbegynde hjertelungeredning. For at gøre denne og lignende processer bedre vinder kunstig intelligens og algoritmer til forudsigelse indpas, ikke kun i vagtcentraler, men også i andre professionelle praksisser i sundhedsvæsenet.

Kunstig intelligens - forstået som algoritmer, der løbende er i stand til at lære og udvikle sig baseret på tilgængelige information - forventes at have et stort potentiale til at optimere ressourceforbrug og kvalitet i sundhedsvæsenet og den offentlige sektor bredere set.

Teknologi, arbejde og organisation

Der kan dog også være en række problemer og dilemmaer, såvel etiske og politiske som organisatoriske og ledelsesmæssige, ved brug af denne form for teknologi. Forskning har vist, at kunstig intelligens ofte er menneskelige beslutninger overlegen inden for særlige områder eller veldefinerede og afgrænsede problemstillinger. Men forskningen viser samtidig, at ibrugtagning af kunstig intelligens kan være udfordrende og at målet med teknologien ofte ikke opnås i praksis.

Studier af implementering af teknologi i sundhedsvæsenet har vist, at dette blandt andet kan handle om, at brugen af teknologierne afviger fra designernes intentioner, samt at denne ibrugtagning kan variere blandt de fagprofessionelle medarbejdere. Her peger forskning på, at særligt forhold i arbejdets organisering og ’den organisatoriske kontekst’ spiller en betydelig rolle, og derfor har forskerne i projektet et særligt fokus på, hvordan arbejdet og den konkrete organisatoriske kontekst former brugen af teknologien.

Brug af kunstig intelligens i praksis

I forlængelse heraf vil studiet undersøge, hvordan et stemmegenkendelsesværktøj, der baserer sig på kunstig intelligens, bliver taget i brug til at bestemme hjertestop. Gennem et design hvor forskerne følger brugen af kunstig intelligens i praksis i AMK-vagtcentralen i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, vil de undersøge, hvordan sundhedsfaglige visitatorer tager professionelle beslutninger i samspil med teknologien.

Dette er vigtigt at studere - ikke kun på grund af kunstig intelligens - men også i kraft af, at hjertestop er en hændelse som kræver hurtig opfølgning, hvor sekunder er kritiske, og hvor kunstig intelligens har vist potentiale. Det nye studie skal således bidrage med empirisk funderet forskning i, hvordan teknologien tages i brug i praksis, og hvilke implikationer dette har for de vigtige faglige beslutninger i AMK-vagtcentralen. På baggrund af det vil forskerne i samarbejde med regionen udlede implikationer for uddannelse af personale og ledelse, hvilket også er relevant ud over den undersøgte case.